1. Jens Børialsen, født ?1460, (søn af Børial Pedersen) død ? i Klotrup / St. Torup ??. Han er nævnt 1515 sammen med sin broder Poul Børialsen da de sagsøger Thomas Skadeland på kongens retterting, idet han havde dræbt des broder Morten.

2. Børial Jensen, født ?1500 i ?, død ?1550 i Klotrup ?. Er nævnt 1542 hvor han fritages for afgift af sit bondegods i Rinds Herred.

3. "Maren" Børialsdatter, født ?1520 i Klotrup? (På grundlag af efterkommerne, tror jeg hun har heddet Maren.), død ? i St. Torup, Ulbjerg Sogn, begravet i Ulbjerg ?.

"Den 9. Maj 1569 Var skikket Jens Nielsen i Torup paa hans Hustrus Fader, Børial Jensen i Glerup, hans Vegne, Milther i Klotrup, Niels Christensen i-bidem, saa og Tomis Persen i Tolstrup, Mikkel Mortensen i Ulbjerg, Per Vognsen i Bygum, Jens Eriksen i Sundstrup, Poul Mogensen i Torup paa sin Fader, Mogens Sørensens Vegne, Jens Nielsen ibidem, Jens Iversen i Tolstrup, Mads Jensen ibidem, Jens Espersen i Bystrup, Jørgen Samesen i Ulbjerg, Jens Lau-ridsen i Gedsted og Jens Holmgaard i Bystrup og fremlagde en Opsætteises brev nu sidst forgangne Landsting udgivet, bemeldendes dem da at have hidstævnet Mogens Grøn i Simested, for han haver ladet dem fordele for nogen Gæsteri, som de skulde have ydt og fuldgjort. Desligeste for nogen af dem skulde være skrevet udi en Register for flere Heste end som de pleje og burde med rette af deres Gaarde at gange, saa og havde og hidstævnet ærlig og velfornumstig Mand Hans Lauridsen i Testrup med en Register, som de er efterdelt. Da efter bægge Parternes Bevilling og Begæring, og for at samme Register og Jordebogen ikke den Tid var tilstede, blev samme Sag til i Dag optagen og nu berettede for.ne Mænd, som tilforn og beklagede, at de for samme Gæsteri er delt bleven, endog de den skulde have ydt og udgiven. Desligeste beklagede Jens Nielsen og Milter Byrialsen, at for.ne Børial Jensen og hans Tjenere saa og Milther Børialsen skulde være i samme Register antegnet, saa og fordelt for flere Heste, end som de haver fremfarne Kongers Friheder paa, hvor meget samme Godses Udgifter skal være og først fremlagde et stormægtigste højbaarne Fyrste, salig højlovlig Kong Hanses aabne beseglede Pergaments brev Aar 15o5 udgivet, udi hvilket hans Naade haver tilladt Jens Børialsen i Glerup og hans Arvinger den ene efter den anden til evig Tid maa og skulde nyde, bruge og beholde halv Glerup og halv Skerup (min kom. Skerup er et lille sted i Glerup, Vesterbølle ogn), som er hans rette Bondegods med al deres rette tilliggelse, intet undtaget, for saadan aarlig Leding, som der nu da og af Arild af ganget var, og skulde gøre deraf til aarlig Skat til gode rede halvanden Fjerdingtønde baade i Smør og Honing, og skal han og hans Arvinger efter ham holde en Nat hvert Aar l0 Heste til aarlig Gæsteri baade af Glerup og Skerup. Skulde og Jens Børialsen og hans Arvinger til evig Tid have og nyde den Del i Klotrup, som han udi Værge havde for saadan Leding, som da afging og af Arild afginget var, og gøre og give der hvert Aar til aarlig Skat 3 Fjerding Td. baade i Smør og i Honning, og dertil 18 Pund Smør og holde der en Nat hvert Aar tyve Heste til aarlig Gæsteri. Item et andet højbemeldte Kong Hanses Brev Aar 1510, at hans Naade har tilladt Krone bønder og Tjenere og hans Naades egne Tjenere i Rinds Herred, som da var eller efterkommendes vort, skulde derefter til evig Tid holde saadan aarlig Gæsteri, saa at den Kronisbonde og Tjener, som giver en hel Td. Smør eller Honning til Landgilde, skal hvert Aar holde 20 Heste til Gæsteri, og den, som giver ½ Td. Smør eller Honning, skal holde l0 Heste,og den, som giver ½ Td. Smør eller Honning, skal holde hvert Aar 5 Heste til Gæsteri og saa derover ej ydermere besværes med Gæsteri. Derhos et stormægtigste Hr. Fyrste sal. højlovlig Ihukommelse Kong Christians Brev, at Børial Jensen havde igen-købt sin gods efter oprørske Fejde for saadan Landgilde, Tynge og Afgift, som gjordes og gaves deraf, førend Skipper Klemens Fejde begyndte, som samme kgl. Brev videre bemelder. Og mente, at hvis de var delt for i Dommen, var imod samme kongelige Brevs Bemelding, da burde de kvit at være. Desligeste at de var delt for det, de ydt havde. Saa mødte for.rye Mogens Sørensen og berettede, at han efter Registrens Lydelse ham er tilhænde skikket, haver ladet forne Mænd for bagstaaende Gæsteri fordele og mesten Part af for.ne Mænd, der nu paaklager. Da de første Sinde for saadant Gæsteri været tiltalt, haver de dem tilforpligtet det at skulle yde og udgive, og i saa Maade samme Gæsteri ved-gaaet at skulle tilbagestande. Og først fremlagde et Tingsvidne af Rinds Herredsting sidst forgangne Aar Mandag næstefter Søndag jubilate (l0. Maj) udgivet, som bemelder, at da Mogens Sørensen havde med høringsdels Tiltale til samme Bønder for efterstandendes Gæsteri, de skulde stande igen med. Da frem-ginge disse efter.ne Mænd og sagde Mogens Sørensen i Haandpenge for disse efter.ne Heste l0 Sk. for hver Hest. Poul Mogensen i Torup for hans Fader Mogens Sørensen for 18 Heste af Vogn Jensens Gaard og for hans Faders Gaard 16 Heste, Per Vognsen i Bygum for 15 Heste, Jens Holmgaard i Bystrup for 12 Heste, Jens Lauridsen i Gedsted for 87 Heste, Morten Christensen i Ulbjerg for sig og sin Moder Bodil Justdatter for 18 Heste, Mikkel Mortensen ibidem for 3½ Hest, Christen Christensen ibidem for 6 Heste, Tomis Persen i Tolstrup for halvfemte Hest, med flere samme Forpligtelse indeholder og udviser. Dernæst fremlagde Delsbrev paa for.ne Mænd og flere Mænd samme Delsbrev indeholder, at de for deres bagstandendes Gæsteri er delt bleven som det i sig selv ydermere bemelder og medfør. Dernæst mødte for.ne Hans Lauridsen og berettede, at han havde fundet samme Mænd i Jordebogen for slig Gæsteri Heste at være indskrevet udi de Bøger, som var for ham og fordi havde udregistreret, hvor mange Heste de i samme Bog forskrevet var, og hvor mange bagstandendes Gæsteri Heste, de efterstunde med og derhos gav tilkende, at ærlige og velfornemme Mand Holger Rosenkrantz, Statholder i Nørrejylland, med flere gode Mænd skulde have gjort en Kontrakt imellem Lensmanden, ærlige og velfornemme Mand og strenge Ridder, Hr. Otte Krumpen til Trudsholm, Høvedsmand paa Hald og dem om saadan Gæsteri. Da skulde det være forhandlet det, Hans Skriver skulde til Tinge Registeren lade oplæse, hvem der igen stund, hvilket han og skulde have giort og ingen sin ulempe ikke der udinden at skulle findes. Dernæst til samme Forpligtelse svarede for.ne Mænd, at de ikke anderledes skulde have dem forpligtet, end at der som de fandtes at være samme Gæster i med rette bortpligtig. Saa var og ærlige og velfornumstig Mand Peder Hegelund, Borgmester i Viborg, her i Dag til Stede og klagede, at en hans Tjener i Gedsted ved Navn Jensen at skulle være en Hest til Gæsteri mere paaskrevet i Registeret, end som af Gaarden burde og plejede at udgøres. Og derhos beklagede for. ne Milther Børialsen, at han tvende Gæsteriheste ydermere skulde være paaskrevet, end der burde af hans Gaard at ydes, der samme Ejendom som for.ne kgl. Brev paaliggende for 20 Heste at skulle holde Gæsteri, skulde være uddelt i 4 eller 5 Parter, saa ham ikke uden 9 Heste skulde vedkomme at holde og ham derfor Gæsteri nydt og udgivet haver. Med flere, tale. Saa og efterdi fremfarne Konger, høj lovlig salig Ihukommelse Kong Hans haver for.ne Bønder med Friheder og saadan Gæsteri og andre Tynger og Afgifter af deres Gaarde naadelig begavet og iblant samme Privilegier og Friheder i sit Naades Brev forkyndt, hvor mange Heste enhver af Bønderne i for.ne Rinds Herred til Gæsteri skulde holde, og for.ne Jens Nielsen og Milther Børialsen og bevist med højlovlig Kong Hanses Brev, hvor mange Heste deraf Jens Børialsens Gods skulde holde, da vide vi efter saadan Lejlighed ikke andet derom at sige, end hvis samme Bønder er delt eller Register skrevet for ydermere Gæsteri, end som kongelige Breve paalagde, da finde vi dem efter samme Breve for saadan Delsmaal kvit at være og ej ydermere derom at med besværes. Men efterdi nogen af samme Bønder siger dem at have ydt og fuldgjort deres Gæsteri og beklager dem derover delt at være, da indsætter vi den Sag for Herredsfogden at komme, naar de loglig for ham kaldes og ham at granske og efter Vidnesbyrd at forfare, hvo som igen stander og hvo som udgivet haver og hvo helst de er, den samme Gæsteri af dem skulde have opbaaret og siden derom at gange efter den (...) som forbemeldt Holger Rosenkrantz vore alles og Hr. kgl. Statholder med flere gode Mænd."

Hun blev gift med Jeppe (Jens) Nielsen, født ?15?? i St. Torup, (søn af Niels Jepsen) død ?, begravet i ? Ulbjerg.

4. Milther Børialsen, født ca 1525, død 15?? i Klotrup, Fjelsø sogn (Han er nævnt i Viborg Landstings Dombog af 1569, fol. 75. Han må givet høre til her, ud fra den øvrige tekst i brevet.), stilling: gaardmand.

5. Gunde Jepsen, født ? 1560 i Skinderup, Ulbjerg Sogn ?, død 1617 i Vestergaard, St. Torup Ulbjerg Sogn, begravet i Ulbjerg, stilling: kirkeværge i Ulbjerg. Han menes at have været en formuende mand. og er 17. marts 1598 nævnt som kirkeværge i Ulbjerg sammen med Jep Nielsen, hans far.

Gunde Ibsens Enke, Maren Nielsdatter, og hendes Børn Niels Gundesen og Maren Gundesdatter, der boede i Selvejergaarden "Vestergaard" i Torup i Rinds Herred, stævnes af Anders Pedersen i Torup for en Fordring, denne mente at have paa afdøde Gunde Ibsen, angaaende Brugen af Gaarden. Gunde Ibsen havde antagelig været gift første Gang med Anders Pedersens Moder, hvis første Mand havde ejet Vestergaard. Endvidere lod Christen Pedersen, boende i Kjøbenbenhavn, »æske efter salig Gunde Ibsens Død« 80 Rixdlr., 20 Sølvskeer, 2 Par sølvslagne Daggerter, 6 Sølvstøb, 1 Sølvkande,1 forgyldt Sølvbroche, 6 store forgyldte Sølvkjæder og nogle Smykker og Kors deri, 1 Sølvbælte, 1 stort »spangt« Bælte sat paa sort Fløjl, 80 Par Sølvhager, 9 Par store forgyldte Kaabespænder, en stor Hob andet gjort Sølv og brudt Sølv, 1 Sølvhattebaand, 16 Sølvknapper, »min Faders Sølvsignet«, Gjældsbreve paa nogle Hundrede Daler, 5 Bryggekjedler,8 andre Kobberkjedler, 16 store Kobbergryder, 2 store Egekister »fulde af skjønne Klæder af Engelst og Sains og skorter Sengeklæder med meget mere, hvilket Gunde Ibsen havde taget i Værge efter Christen Pedersens Faders Død, da Christen var et umyndigt Barn.

Da Anders Pedersen og Christen Pedersen ikke fremlagde nøjagtige Beviser for deres Fordringers Rigtighed, blev deres Eskningsvidne kjendt ugyldigt.

(1) Gift ?, Mette dt, født ?1530, død ?1595.

(2) Han blev gift med Maren Nielsdatter, født ?1580 i ?, død ? i Vestergaard, St. Torup.

6. Niels (måske) Jepsen, født ?1560 i Rinds, hvis rigtigt !, død ?1603.

7. Kirsten Milthersdatter, født 156?, død 163? i Gjørup, begravet i Ulbjerg. 16. Febr. 1618 lod Peder Laursen i Klottrup læse en saalydende Klage paa Rinds Herredsting:

"Er dette min Klage, Peder Laursen i Klottrup, paa min Hustru Anne Jensdatter, at nu i min Skrøbelighed, der jeg er dragen til Badsker, da haver hun hensolgt og forrykket alt Mesteparten [af] det, jeg havde, og haver ladet tage Lynget og Tømmeret af Husene og Sylden og Stolrem paa Laden; som den var stolet (understøttet) med. Og hvad, som fandtes igjen udi Husene, det haver hun imellem Tirsdagen og Onsdagen om Natten før Kyndelmissedag nu sidst forgangen med sig tagen og bortdragen, saa jeg fattige Mand havde ikke saa meget, jeg kunde æde en Gang. Og tog Sengeklæderne af min Seng og Pudevaaret af min Pude, for jeg fattige Mand var saa skrøbelig, at jeg ingen Værge kunde gjøre. Og lod mig siden lægge ene ind i Huset igjen uden et lille Barn, som kunde intet gjøre andet end sidde og skrige hos mig. Og solgte og tog med sig mit Plovjern og Drætter, Hammel, Dragsele. Desligeste Spande, øser, Ruser, Brandtyv, Kobbelringe, Hjulringe, Staalnagler,. Laase, Stigbøjle og Jærnfork, Lysekløve, Bækkener, Kjedel, Malmgryder og tog mit Korn, som stod aftærsket til Skyld og Tiende og førte hen, og Malten, som laa paa Loftet, at jeg fattige Mand havde hverken til øl eller Brød saa meget som en Haandfuld, og er min Klage paa tvende Drenge ved Navn Christen Nielsen og Jens Pedersen i Klottrup for tvende mine og, de borttog af min Stald den samme Nat, min Hustru bortdrog, saa gode som 16 Daler, og var der ogsaa nogle flere Karle med samme Tid, som og vanned at borthjælpe forskrevne Øg og min Hustru med samme Gods, som. forskrevet staar, og hørte jeg fattige Mand, at Niels Frandsen ibidem bad, de skulde ride fast med øgene i Pokkers Navn; og siden førte forskrevne Niels Frandsen hende bort af Byen med 2 Senge med Hovedpuder, Dyner, Sengeklæder, Lagner og Hynder og saa tog slet og blot alt, hvis jeg havde, at jeg ikke havde saa meget Potte, Ske eller Fad eller Tallerken, at jeg kunde faa en Mundfuld Mad paa, og tog med sig det Mad, jeg skulde have til min Nadver,. som stod paa Ilden, og Potten med, og slog Døren aaben og paa vid og slog Hand og Svin ind til mig, til saa længe Godtfolk af Byen kom ind til mig ved Midnatstide, siden hun og hendes Medfiztlere var borte med hvis Fattighed,. jeg havde, de kunde faa i Husene. Og da laa Døren Sønder og nedreven, som de sagde mig, for jeg var ikke saa for, at jeg kunde komme frem at se det, og siden blev en Vogn henstjaalen, som stod i min Gaard, som jeg; havde spurgt, at hun var i Klottrup paa Kyndelmissedag og laa der om Natten til Niels Frandsens og da havde en at tage samme Vogn. med sig, siden blev den hentaget imellem Tirsdagen og Onsdagen om Natten derefter, som jeg og tror vist, hun lod gjøre, og havde jeg sultet ihjel, havde Anders Jensen, hans Hustru og Børn ikke været; og er haardelig min Klage først for Gud i Himmelen og saa for min kjære Leensmand og hans Fogeder og siden for hver ærlig; Mand paa forskrevne Anne Jensdatter for saadan hendes ulovlige Gjeming, hun mod mig i min store Skrøbelighed gjort og bevisthaver.

Desligeste er haardelig min Klage paa Niels Nielsen for han haver bortført min Kone og mine Koster af Byen mod min Vilje og Minde og bortkommet, hans Søn forskrevne Christen Nielsen af min Gaard med forskrevne mine øg. Og klager paa Jens Sørensen ibidem, for han og med var at borttage mine Koster og læsse paa forskrevne Niels Nielsens Vogn, som han bortførte; og tror vist for Guds Skyld, at min kjære Leensmand lader forskaffe mig Ret for saadant stor Overvold og Uret, som mig fattige Mand og Stymper er sket og vederfaret, og er gjørne begjærende, denne min Klage maa læses og paaskrives og tages Tingsvidne efter, at den maatte komme min Leensmand til kjende. Til Vidnesbyrd, at saa i Sandhed er, som foran stander, trykker jeg mit Signet her neden under. Datum, Klottrup den 16. Februari«.

Jens Sørensen, Christen Nielsen og Niels Frandsen vare til Vedermaalsting og benægtede under Ed at have borttaget, læsset eller bortført Peder Laursens Løsøre.

Peder Laursens Hustru flyttede til sin Moder, Jens Vognsens Enke Kirsten Miltersdatter i Gjørup, hvor hun døde 1618, og Peder Laursen lod nu paa Rinds Herreds Ting 12. Okt. og 16. Novbr. læse en Fortegnelse paa det Løsøre, som hans Hustru efter hans Formening havde taget med sig, og som han derefter krævede Kirsten Miltersdatter og hendes Børn Vogn Jensen og Gjertrud Jensdatter for, nemlig: Et Sølvbæelte med Kniv, Ske og Nøglebaand saa godt som 30 Daler, 2 Sølvstob saa gode som 15 Daler, 2 Guldringe — 12 Daler, 3 Sølvskeer — 42 Daler, 7 Par Sølvhager og 2 Sølvknapper — 2 Daler, 11 Par Sølvmaller og 1 Silkelivstykke— 10 Mk., 1 Rosennobel er en Gylden, 1 Kvindekappe—14 Daler, 2 Kvindeskjorter— 14 Daler, 1 Kappe — 5 Daler, 1 Sain(Silke)skjort — 10 Mk., Sniptrajer — 15 Daler, 6 Luer — 18 Daler, 2 Dyner, 1 Dundyne og Hoveddyne, 10 Sengsklæder, 5 Par Lagener, 5 Hovedpudevaar med Fyld og Silkeatlask for Enden, 3 Duge, 1 silke Sommet Dug saa god som 6 Daler, 3 Hynder og 1 dyne, 4 Malmgryder, 1 Haandkjedel, 1 Bryggekjedel, Lysestager,Bækkener, Tinfade, Tintallerkener, 2 Kister og 2 Skrin saa gode som 20 Daler, hans Kones Linklæder, Forklæder og Halsklæder, Sengeklæder og Linhatte. Desuden det, som Jens Vognsen og Kirsten Miltersdatter var Peder Laursen selv skyldig, og som de havde lovet hans Hustru i Medgift, nemlig ligesaa meget, som de havde givet en anden af deres Døtre i Medgift.

Peder Laursen fik dog ikke disse Ting, og han anlagde saa Søgsmaal. 1. Febr. 1619 dømte Fogden, at Kirsten Miltersdatter skulde tilbagelevere det, hendes Datter havde ført i hendes Gaard uden sin Mands Minde, men Kirsten og hendes Børn bestred Rigtigheden af Peder Laursens Opgivelser, og Sagen kom derefter for Landstinget, hvor der 10. April afsagdes Dom, at da Klagen og Fordringen ikke var nøjagtig bevist, kunde de ikke anses for retsgyldige.

Peder Laursen slog sig dog ikke til Ro hermed, men førte 7. Juni, 12. Juli og 9. August Vidner paa Rinds Herredsting angaaende Hustruens Flugt; der oplyses, at hun opholdt sig i sin Moders Gaard i Gjørup og døde der, og hendes to Børn var der ogsaa, og ligeledes havde Vidnerne set to rødhjelmede Øg og en Plag af Peder Laursens i Gaarden i Gjørup m. v., men heller ikke denne Gang fik Peder Laursen Held med sig, idet Landsdommerne ikke vilde kjende Tingsvidnerne saa nøjagtige, at de maatte komme Kirsten Miltersdatter og hendes Børn til Skade.

Peder Laursen var i Mellemtiden flyttet til Dollerup og var ved Dom af Gislum Herredsting (Herredsfoged Christen Pedersen i Binderup) bleven dømt til at betale Kirsten Miltersdatter og hendes Børn Kost og Tæring m. v. for Sagen ved Landstinget, men denne Dom indankede han for Landstinget, og da Henrik Pedersen i Ajstrup, der som Fuldmaegtig for Stygge Høg til Vang førte Sagen for Kirsten Miltersdatter, frafaldt Herredstingsdommens Stadfæstelse, blev den annulleret.

Gift ?, Jens Vognsen, født 15??, død ?1615 i Gjørup, begravet i Ulbjerg.